Foredrag

Et aftryk der gør indtryk

Vi tror på, at den bedste formidler sender dig tilbage til dig selv.

Igennem fortællinger, eksperimentelle 

øvelser og demonstrationer gør Freja

Polonius lytteren til en aktiv deltager i foredraget og vækker inspiration og indsigt der bliver integreret i krop, sind og sjæl. 

ofrets bagside

-et foredrag om at løfte sig selv igennem forandringer

Jeg kan give op, jeg kan flygte eller jeg kan kæmpe. Sådan så Frejas muligheder ud, da hun som blot 22 årig havnede i et ægteskab, der skulle vise sig at være med en meget voldelig mand, og folkekirke præst.

Udgangen blev et krisecenter, Freja flyttede ind på sammen med deres to små drenge, for at finde fodfæste. Hun gik under jorden, og flyttede i en skurvogn på Københavns havn, og her tog hun en beslutning om, ikke bare at ville løfte sit eget liv og drengenes, men også løfte kvinder, igennem hendes virksomhed. 

Det blev starten på den succesfulde danseskole Polestudio, der 9 år senere havde løftede tusindvis af kvinder, også i overført forstand. 

Foredraget er baseret på selvbiografien: Ofrets bagside, skrevet af Freja Polonius, og giver et indblik både i voldens dynamik, og i hvordan kvinder i alle sociale lag rammes af partnervold.

 

Derudover inspirerer foredraget til at tage ansvar for sit liv, og skabe den forandring der skal til, for at etablere et stærkt og sundt liv, oven på en krise.

Foredraget er derudover meget oplagt til at sætte fokus på kvindeligt iværksætteri.

Din Krise er din kapital

-et foredrag der giver dig styrken tilbage

Når vi rammes af en krise, oplever vi at det er irriterende, ubehageligt, måske endda knusende. Fordi en krise truer med at ændre status quo. Vi bliver måske deprimeret, vrede, lukker ned, føler at vi er et offer for begivenhederne. Vi føler at livet er imod os. 

Og vi kæmper imod. 

Men hvad hvis vi gjorde noget andet? Hvad hvis vi omdefinerede krisen, fra at være noget ubehageligt, til at være vores største og vigtigste kapital. Hvad hvis vi endda kunne tjene penge på vores krise. 

En krise kan være dybt ubehagelig, den kan endda true dit helbred, dit arbejdsliv, din indtjening, din mentale sundhed. Men gemt i krisen, findes der svaret på to spørgsmål; Hvem er du, og hvorfor er du her? 

Krisen skærper vores sanser og vores villighed til at spørge os selv, om vi lever et meningsfyldt liv. Om det liv vi lever, virkelig er det vi gerne vil leve. Krisen tilbyder, fordi den river tæppet væk under vores konformitet, et nyt svar, end det vi er vant til at fortælle os selv. 

Krisen er din kapital. 

Foredraget er interaktivt, fyldt med eksperimentelle øvelser, der giver deltagerne en rig og aktiv oplevelse, der både vækker til eftertanke og handling.

Freja Polonius

Freja Polonius er en intens underviser og foredragsholder der ikke er bange for at gå i dybden med det der rører sig i os. Med fortællinger fra sit eget liv gør hun ethvert undervisnings tema relevant og efterlader et aftryk der gør indtryk og transformerer tilhørerne. 

​​

Freja inspirerer til en udviklingsvej der hele tiden bringer deltagerne tilbage til sig selv. Igennem Inspirerende historier, eksperimentelle øvelser, spørgsmål og dybdegående processer bliver du guidet til at kigge indad og tage 100 procent ansvar for dine drømme og dit livs-formål, så du kan handle, skabe og manifestere det liv du ønsker på alle områder. 

Kontakt

Kvindependence

Freja Marie Polonius​​

Tel: 31195400

Robert Jacobsens vej 44y

2300 København S. 

Cvr nr. 31537223

kvindependence@gmail.com

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon