Hvorfor Kvindependence huset? 

Freja's vej til Kvindependence

I 2003 brød Freja Polonius med en voldelig ægtemand og faren til hendes to små drenge, den ene på knap 2 år og den anden på 4 mdr.

 

Hun fik hjælp og professionel støtte på Hvidovre krisecenter, og da hun flyttede tilbage til sit hjem, opstod der et tomrum og et stort behov for at tackle den nye livssituation.

 

Tvivl, skam, sorg, ensomhed og et smadret selvværd var følelser der stod forrest, og det samtidig med en travl og ny hverdag som alenemor. 

Freja manglede et netværk af kvinder, der både kunne forstå, hjælpe og trøste og så manglede der værktøjer til at få fodfæste oven på krisen.

Værktøjer til at skabe et nyt mindset der ikke kun var offerets. Et mindset der kunne skabe det liv hun drømte om, så hun kunne leve og udtrykke sig autentisk og i overensstemmelse med sit livs formål, -et Kvindependence mindset!

follow US

Fra voldsoffer til Iværksætter

Kommunen manglede dengang som i dag tilbud og værktøjer til kvinder der er kommet ud af voldelige relationer og kunne kun tilbyde en revalidering.

Freja takkede pænt nej og grundlagde istedet danseskolen

Polestudio. En danseskole for kvinder hvor mottoet var: Kunsten at løfte sig selv.

 

Hun fandt sig selv, sin egen styrke og de værktøjer hun havde manglet igennem dansen, som underviser, iværksætter og med videre uddannelser indenfor nlp, enneagrammet og en 1 årig træner uddannelse i USA. Samtidig inspirerede hun igennem 9 år tusindvis af kvinder til at finde deres styrke igennem dansen i Polestudio.

Freja optrådte i 2014 på Stærekassen ved den kongelige ballet.

Hun dansede også som den første dansker ved VM i Poledance i Brasilien i 2012 og i 2014  hvor hun blev placeret på en 5. plads.

Det var som iværksætter og danser

at Kvindependence huset tog form.

Freja så et stort behov for et fællesskab og for et sted hvor man kan få støtte og vejledning til at stå stærkt i livet og blive inspireret til at udvikle et nyt bevidst mindset, der styrker ens drømme og mål, istedet for et mindset der ubevidst   nedbryder dem.

 

Nogle af de kvinder Freja mødte i danse undervisningen manglede ressourcerne  til at kunne finde vejen til det liv de ønskede. Istedet levede de et begrænset liv, og nogle gange et farligt liv. De fik ikke sagt fra overfor en voldelig kæreste, en spiseforstyrrelse, en frustration der blev til depression, manglende glæde, cutting, selvsabotage mv.

 

Freja oplevede også hvordan samspillet imellem de ressource stærke kvinder blev til en styrke og støtte, for dem med færre resourcer og hvordan medfølelse og omsorg blev vækket, så det for alle var en stor glæde og berigelse at kunne dele sejre opnået igennem dansen. 

Freja afviklede og solgte sine danseskoler i 2018,, for at kunne skabe netop det sted hvor vi igennem transformerende undervisning, foredrag og workshops kan opnå og udvikle et nyt mindset der styrker os og beriger os og vores liv, 

-et kvindependence mindset.

Kontakt

Kvindependence

Freja Marie Polonius​​

Tel: 31195400

Robert Jacobsens vej 44y

2300 København S. 

Cvr nr. 31537223

kvindependence@gmail.com

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon